Hootenanny

hootenannySprog: Engelsk

Oprindelse: Der er en del forskellige meninger om, hvornår ordet først dukkede op i det engelske sprog, men et sted i første 1/3 af det 20. århundrede – 1910-1930.

Betydning: Ordet har flere forskellige betydninger, som ikke alle ligger lige op og ned af hinanden.

  1. Den ældste betydning er ekvivalenten til dimsedut eller tingest – altså et erstatningsord for noget man har glemt hvad hedder. Denne betydning bruges mest i visse områder i sydøst USA (1920’erne)
  2. En improviseret fest, som er startet spontant, og hvor folk bare dukker op og selv har mad og drikkevarer med.
  3. En slags jam session for folkesangere, hvor de primært spiller for deres egen fornøjelses skyld mere end for et publikum (1940’erne)
  4. Det kan også være en åben mikrofon koncert, hvor folk bare stiller sig op og synger – igen er det folkemusik hootenanny udelukkende lægger sig op af (1960’erne)
  5. Et møde, hvor cheferne stikker hovederne sammen for at beslutte noget, som får betydning for firmaet. I begyndelsen knyttede ordet sig primært til når lederne blandt brandmænd mødes og diskuterede hvordan man løste dette eller hine problem bedst. Det er siden udvidet sig til at omhandle møder i andre sammenhænge, hvor overordnede beslutninger tages.

Jeg kan bedst forholde mig til at hootenanny er noget med en fest, hvor nogen stiller sig op og spiller og synger musik spontant. Der er noget festligt over ordet. Jeg kan levende forestille mig en festlig samling af mennesker, som bare har besluttet at holde fest, og så er der nogen, der lige har en guitar eller en violin og giver sig til at spille og synge, mens folk danser rundt. Det lyder vildt hyggeligt 🙂

Reklamer
Udgivet i Dejligt ord | Tagget | Skriv en kommentar

Fusentast

lunteSprog: Dansk

Betydning: En fusentast er en dumdristig eller skrupelløs person, som med overdreven selvtillid fører sig frem uden at have indsigten eller uddannelsen dertil. Ordet fusentast er således let i familie med ultracrediparian, som også er en person, der udtaler sig om ting vedkommende ikke har forstand på eller til. Jeg kan umiddelbart komme i tanke om en udenlandsk præsident, som med rette kunne kaldes en fusentast

Oprindelse: Jeg har ikke kunne finde en oprindelse i danske opslagsværker, men jeg har fundet en på norsk. Eftersom betydningen lader til at være den samme på dansk og norsk, så er oprindelsen det nok også. Ordet er en sammentrækning af ordet fus, som betyder ivrig på oldnordisk og fantast, som kommer fra græsk phantastes, som betyder drømmer eller en der er i fantasiens vold.

Jeg er på en måde lidt skuffet over, at ordet ikke er af militær oprindelse. Jeg havde forestillet mig noget oprindelse i en uduelig lunte på et skydevåben af større eller mindre kaliber, men dér blev jeg snydt! Men så snyder jeg også, og sætter en tændt lunte ind som illustration, selvom det overhovedet ikke har noget at gøre med fusentaster.

 

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Kawaakari

kawaakariSprog: Japansk

Oprindelse: Består af tegnene for ‘flod‘, samt tegnet for ‘funklende‘ eller ‘lysende

Betydning: Den direkte oversættelse er flodlys. Det funklende og skinnende lys, der er på en flod i skumringen eller i månelys.

Det japanske sprog kan altså noget helt særligt med at have ord for naturfænomener! Jeg elsker tanken om, at japanere har set på lyset, der skifter og skinner i en rindende flod, og har givet det et ord.

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Sesquipedalian

romersk sandalSprog: Engelsk (latins oprindelse)

Oprindelse: Fra det latinske ord sesquipedalis sat sammen af sesqui (som betyder halvanden) og pedis (en form af ordet pes, som betyder fod), samt suffixet -alis (eller på engelsk -ian). Ordet blev første gang brugt af den romerske digter Horats i hans Ars Poetica om de virkelig lange ord, som nogle digtere benyttede sig af for at imponere. Jeg vil vove at påstå, at Horats her opnåede præcis den effekt. Jeg er i hvert fald imponeret.

Betydning: Helt bogstaveligt betyder ordet ‘halvanden fod lang‘, og her hentydes helt klart til virkelig lange ord, men også til de mennesker, som benytter sig af dem. Det kan ikke have undgået nogens opmærksomhed at sesquipedalian i sig selv er et meget langt og imponerende ord, hvilket jeg er sikker på heller ikke gik Horats over hovedet. Han var ret skarp.

Nogle mennesker kan bare ikke udtrykke sig uden at bruge lange ord, fagudtryk, buzzwords og andet, som komplicerer forståelsen af budskabet. Jeg husker mange fagtekster fra min studie, hvor jeg måtte slå ord op, som viste sig at betyde noget ganske dagligdags. Her prøvede forfatterne helt klart at imponere deres elever (eller bare gøre dem virkelig trætte – og øvede i at slå ord op, en klar sidegevinst).

Men lange ord kan også være dejlige! Anne i den skønne Netflix-serie ‘Anne with an E’ (løst baseret på Anne fra Grønnebakken) bruger rigtig mange sesquipedalians. Og man tilgiver hende, for hun bliver bare sådan grebet af en stemning og almindelige ord er bare ikke noget til at beskrive alt hvad hun tænker og føler.

mary-poppins-death-metalOg så er der det helt utrolige sesquipedalian fra Mary Poppins, som ikke bare er dejligt, men også kan redde hele ens dag: superkolofantalistieksplialisofisk (på engelsk: supercalifragilisticexpialidocious). Det er nemlig det man siger, når man ikke ved, hvad man skal sige. Og man kan med ret stor sandsynlighed imponere enhver man siger det til (eller forvirre dem…)!

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , , | Skriv en kommentar

Betsubara

Cakenhagen_gallery3_770x514Sprog: Japansk

Oprindelse: Sammensat af tegnet for mave og tegnet for seperat – altså en seperat eller ekstra mave.

Betydning: Dessertmave! Japanerne har simpelthen et ord, der betyder ‘der er altid plads til dessert (og kage og slik og andre lækkerier)’! For selv når man faktisk er HELT OG ALDELES mæt, og ikke kan få en bid mere ned, så kan man godt lige klemme lidt dessert ned også, fordi man har sin betsubara – dessertmaven.

Det er almindeligt anerkendt, at vi i min familie fra barnsben af udstyret med en betsubara. I visse tilfælde (mit eget) er teorien at betsubaren er større og mere rummelig end den gængse mad-mave.

Japansk er et vidunderligt sprog, som har virkelig mange gode ord!

Billedet er fra Cakenhagen i Tivoli, som har et vidunderligt koncept, hvor man kan bestille kagebuffet i weekenden (man skal bestille hjemmefra, for det er meget populært!), og så bare gå om bord og spise til man revner. Her står kvaliteten af ens betsubara virkelig sin prøve! Det kan varmt anbefales!

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Hangry

joan hangrySprog: Engelsk slang

Oprindelse: Ordet er en blanding af de engelske ord hungry (som betyder sulten) og angry (som betyder vred). Første kendte brug af ordet er registreret i 1950’erne i USA.

Betydning: Når man er møgsur, urimelig og utidig, fordi man er sulten. Jeg kender det så godt: blodsukkeret er lavt, og intet kan fikse mit virkelig dårlige humør – undtagen mad! Man skal ikke komme mig på tværs, når jeg er hangry – som flere af mine kolleger, venner og nære familiemedlemmer kan skrive under på. Det er kommet så vidt, at enkelte modige mennesker har sagt direkte til mig: “Spis noget mad, og så kan vi tale sammen bagefter”. Det var faktisk én af omtalte venner, som gjorde mig opmærksom på ordet. Dels på grund af bloggen, men måske lige så meget fordi, hvis nogen ved indefra hvordan det føles at være hangry, så må det være mig.

Der blev lavet en række reklamer for Snickers, som rammer hovedet på sømmet. Blandt andet denne her, hvor divaen Joan Collins demonstrerer effekten af hangryness.

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Vindbøjtel

sækkepibeSprog: Dansk

Oprindelse: Fra der tyske ord Windbeutel, som er en sammentrækning af Wind- (som betyder vind…) og Beutel (som betyder pung eller pose) – altså en pung eller pose fuld af luft.

Betydning:  En opblæst person person, der udtaler sig vidtløftigt om ting. En spradebasse (også et godt ord!) eller en blærerøv. Vindbøjtel har en sekundær betydning, som én der skifter standpunkt som vinden blæser. Også brugt om visse typer bagværk i vandbakkelseskategorien. Alt sammen noget med luft.

Det er lidt spøjst, at man faktisk har taget en ord helt direkte fra et andet sprog uden at oversætte det den mindste smule. Men sådan er det måske lidt med tysk – hvorfor fikse perfektion?

Ang. illustrationen, så er det jo en sækkepibe, som også er en pose fuld af luft. Da jeg søgte på vindbøjtel leverede Google en lang stribe kendte politikere. For ikke at rage alt for uklar med læserne, valgte jeg den noget mere sikre løsning: det vidunderlige skotske blæseinstrument, som vel ingen kan have noget imod.

 

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar