Backpfeifengesicht

Sprog: Tysk

Oprindelse: En sammensætning af et par ord, som giver en helt ny mening. Ordet har stigende popularitet i USA, hvor der efter min ærlige mening befinder sig ret mange personer, som ordet passer så glimrende til.

Betydning: En backpfeife er en lussing og gesicht betyder ansigt, så et backpfeifegesicht er et ansigt, som i dén grad trænger til en lussing. I Danmark har vi det dejlige ord øretæveindbydende, som jeg holder meget af, men der er ligesom lidt mere swung – også helt bogstaveligt – i det tyske ord.

Udgivet i Dejligt ord | Tagget | Skriv en kommentar

Skærmydsel

Sprog: Dansk

Oprindelse: Fra det middelnedertyske scharmussel eller scharmützel som igen er udviklet fra det italienske scaramuccia, som betyder fægtning eller træfning. Middelnedertyske ord sneg sig i rigelige mængder ind i det danske sprog i 1300-1600 tallet i hansastædernes storhedstid, og således også scharmussel, som snoede og ændrede sig til det danskificerede skærmydsel (det hjælper altid at sætte et æ ind).

Betydning: Mindre skænderi eller uenighed. Ikke sådan fullblown slåskamp, men der hvor temperamenterne er på vej op i det røde felt, men ikke er nået til volden endnu.

For et par år siden var skærmydsel i fare for at ryge ud af det danske sprog, men det synes jeg ville være en skam, for det er da et dejligt ord 🙂

Jeg skal indrømme, at jeg have troet, at oprindelsen havde noget med skær (altså noget skarpt) at gøre, men kunne ikke regne ud, hvor mydsel kom fra. Nu kommer hele ordet så fra gammel tysk (hvor mussel til jeres orientering betyder musling, hvilket jo ikke hjælper os synderligt). Men jeg er ikke rigtig skuffet over oprindelsen, for det italienske fægtning er jo et fint sted at starte en skærmydsel, selvom fægtning og træfning er ret meget fullblown slagsmål…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Lackadaisical

Sprog: Engelsk

Betydning: tillægsord, der betyder uinteresseret, uentusiastisk, sløv eller måske ligefrem doven eller ligegyldig

Oprindelse: Først set på skrift i 1760-70 udledt af ordet lackaday, som betyder sorg eller misbilligelse. Lackadays oprindelse ligger noget længere tilbage, og ses allerede på skrift i 1685-95 og er en sammentrækning af alack the day. Alack the day betyder noget i retning af ‘sikke en møgdag’

Lackadaisical har således overhovedt ikke noget med tusindfryd (daisies) at gøre, og billedet er derfor stærkt misvisende. Men hvem gider at se et billede af en rigtig møgdag?

Jeg synes, at det er et fedt ord, fordi man ligesom kan høre den opgivende tone, når man siger ordet: lackadaisical *suk*. Man mangler tusindfryd – eller bare sådan generel fryd. *Suk*

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Apricity

Sprog: Engelsk

Oprindelse: fra det latinske ord apricitas, som er navneordet udledt af verbet apricus, som betyder ‘opvarmet af solen’

Først gang officielt set i 1623, da Henry Cockeram optog ordet i sin ordbog over svære engelske ord (‘The English Dictionary – or An interpreter of Hard English Words’)

Betydning: Apricity betyder varmen fra solen en kold vinterdag. På selv de koldeste vinterdage kan man sidde i solen og nyde varmen mod sit ansigt. Og det findes der altså et ord for. Jeg lærte ordet at kende i dag på Tic Toc, og synes straks, at det var et ord, som I burde kende.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor ordet lige betyder varmen fra solen på en vinterdag, og ikke sådan på enhver anden årstid. Det oprindelige latinske ord angiver ikke vinteren nogen steder. Men måske er det lige præcis om vinteren vi allermest sætter pris på den smule varme, som solen trods alt kan give os.

Sæt jer udenfor og nyd apriciteten (ok, helt selvopfundet dansk udgave af ordet) – hvis I altså er et sted, hvor solen er fremme…

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , , | Skriv en kommentar

Romancesturbate

Sprog: Engelsk

Oprindelse: Jeg skal ikke kunne sige, hvor det kommer fra. Jeg har faktisk ikke kunne slå det op nogen steder (jeg staver det muligvis forkert). Personligt stødte jeg på det første gang i dag for ca 1 time siden, mens jeg så ‘Firefly Lane’ på Netflix. Den ene hovedperson sidder med en kærlighedsroman i den ene hånd og den anden hånd under dynen, og hendes veninde kommer ind og bruger ordet. Og ja, det er jo et genialt ord for det 🙂

Ordet er en sammentrækning (no pun intended) af romance (altså, kærlighedsroman) og masturbation (ja, som jo er masturbation eller onani)

Betydning: Det er ganske enkelt, når man tilfredsstiller sig selv seksuelt, mens man læser de heftige scener i en kærlighedsroman. Man skal ikke underkende kvaliteten af den porno, man kan have kørende for sit indre blik, når man læser de ofte meget maleriske scener i en kærlighedsroman, såfremt de er skrevet bare sådan nogenlunde. Og man er ofte villig til at overse eventuelle fysiske umuligheder, når bare stemningen er i orden…

Ang. illustrationen, så er jeg faktisk lidt i tvivl om det rent faktisk er forsiden på en kærlighedsbog eller en parodi. Mange af dem ser jo sådan ud 🙂

Udgivet i Dejligt ord | Tagget | Skriv en kommentar

Nincompoop

Sprog: engelsk

Betydning: En idiot eller klaphat. En fjollet eller uduelig person.

Oprindelse: Ordet optræder for første gang i 1668, og har stort set ikke ændret betydning siden.

Selve oprindelsen er der en del diskussion om: Måske stammer første del af ordet (nimcom) fra bibelens Nicodemus (en farisær, som stillede Jesus en masse naive og ikke for kvikke spørgsmål), eller det kan stamme fra ordet ninny, som betyder en dum eller fjollet person, sat sammen med poop, som oprindeligt betød at snyde eller bedrage (nu betyder det også – det ved jeg ikke lige hvad man kan udlede af).

Samuel Jackson, en leksikograf fra 1700-tallet, mente at ordet var udsprunget af latin – og sådan lyder det jo lidt – non compos, som betyder noget i retning af én som ikke helt er der – altså ikke spiller med alle kortene i spillet. Det er dog siden blevet modsagt af Oxford Dictionary, som henviser til at ordet i sin oprindelige form var afarter af staveformen nikompoop, som ikke ligner non compos særligt meget.

Jeg er faktisk lidt skuffet over, at det ikke har en latinsk oprindelse. Men ikke desto mindre lyder det sjovt. Og man kan godt høre, at hvis man er en nincompoop, så er man ikke den skarpeste ske i skuffen…

Billedet forestiller en nincompoop af rang: nemlig prinsregenten fra Blackadder.

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Kuchisabishii

kuchibsabishiiSprog: Japansk

Direkte oversættelse: Ensom mund eller længslen efter at putte mad i munden

Betydning: Det er, når man spiser, selvom man egentlig ikke er sulten. Det kender vi nok allesammen. Snacks og fredagsslik falder virkelig meget i kuchisabishii-kategorien. For vi spiser jo ikke den slags, fordi vi rigtigt er sultne (så havde vi nok taget en mad). Men det sker rigtig tit, når man sidder i sofaen og ser en film, eller når man putter sig i lænestolen med en bog, at det kommer over én: trangen til at spise et eller andet – helst noget lækkert, selvom det ikke behøver at være sukkerholdigt.

De har gjort det igen, japanerne: de er bare så gode til at finde på de helt rigtige ord!

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Waldumrauscht

efterårsskovSprog: Tysk

Oprindelse: Waldumrauscht er endnu et fantastisk sammensat tysk ord af ordene Wald, som betyder skov og umrauscht, som kan oversættes til forblæst, rusket eller omkringsusende. Waldumrauscht er et af mange, mange ord i Brødrene Grimms (ja, DE Brødrene Grimm!) store tyske ordbog fra 1838, hvor de oplister over 1000 navneord og adjektiver, hvori ordet ‘Wald’ indgår. Skoven har en særlig plads i Grimms eventyr – det er ofte dér det farlige sker. Der, hvor reglerne er sat ud af spil og vi ser vores værste skræt i øjnene. Der er mørkt, uhyggeligt og spændende!

Betydning: Waldumrauscht betyder at være omgivet af en susende skov. Alle, der jævnligt vandrer i en skov har oplevet at være omgivet af susende træer, som vinden får til at bøje sig og ryste med bladene. Der er en særlig lyd, som opstår herved, og som er særligt vederkvægende.

Både tyskerne og japanerne kan noget med ord og naturen. Japanerne har fx komorebi, så er sollys igennem blade på træerne, og kawaakari, som er lys, der spejles i flydende vand. Og så er der det virkelig vidunderlige ord shinrin-yoko, som er det vederkvægende ved at gå i en skov. Med eller uden Waldumrausch. Intet slår dog Herbstlaubtrittvergnügen – fornøjelsen ved at sparke i efterårsblade ❤

Jeg stødte på Waldumrauscht i den vidunderlige graphic novel Heimat af Nora Krug, som jeg varmt kan anbefale (og egentlig nok  burde skrive en anmeldelse af).

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Kummerspeck

delleSprog: Tysk

Oprindelse: Kummerspeck er en sammensætning af to tyske ord: kummer, som bestyder sorg, og speck som betyder flæsk eller bacon.

Betydning: Direkte oversat betyder kummerspeck sorgflæsk. Det er de kilo man tager på, når man trøstespiser.

Jeg synes, at det er ganske vidunderligt, at tyskerne har fundet på et ord, som alle – måske især vestlige – samfund kan nikke genkendende til. Tyskerne er virkelig gode til at sætte ord sammen til dejlige ord (hvem har fx glemt Herbstlaubtrittvergnügen?).

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar

Dikkedarer

Sprog: dansk

Oprindelse: Udledt af det gamle danske ord dikkeda, som enten kan betyde fjasen (altså kæleri eller kærtegn) eller det er et nedladende ord om dårlige digte – når digtet er noget roderi og der er for mange falbelader (uh! et dejligt ord i sig selv!). At dikke og dikkeda er klart beslægtet, selvom dikke i dag opfattes noget mere uskyldigt. Når vi dikker et lille barn i dag lægger vi en helt anden betydning i det, end når vores forfædre taler om at dikke en kæreste.

Betydning: Vi bruger ofte dikkedarer som noget der ikke er: altså ‘der var ingen dikkedarer‘ eller ‘den var helt uden dikkedarer‘, som betyder at noget er enkelt og ligetil. En kjole uden dikkedarer er en helt almindelig kjole uden flæser og hvad har vi.

 

Udgivet i Dejligt ord | Tagget , | Skriv en kommentar